Beskrivelse:
Boksen indeholder de første tre Spider-Man film med Tobey Maguire; de efterfølgende to med Andrew Garfield; de seneste to med Tom Holland; samt den anmelderroste animationsfilm Spider-Man: Into The Spider-Verse og to spin-offet Venom med Tom Hardy.
Spider-Man (2002) Peter Parker er en genert dreng, der går på gymnasiet og drømmer om den smukke Mary Jane. En dag bliver bidt af en genmanipuleret edderkop, og det giver ham overmenneskelige kræfter. Da hans onkel Ben kommer ud for en ulykke, ændrer Peter syn på sine evner og bliver en superhelt. Inden længe står han overfor en stor fjende, videnskabsmanden Norman Osborn, der under et eksperiment har sprængt sit ansigt i stykker, men samtidig har opnået stor styrke og intelligens.
Spider-Man 2 (2004) Den Grønne Gnom er knapt død, før nye superskurke udfordrer vores alle sammens edderkop. Dr. Octopus og Lizard melder sig på banen med lige så ureelle hensigter som deres forgænger. Samtidig prøver Peter Parker, aka Spider-Man, at få sit privatliv til at hænge sammen med kæreste, job og venner. Der bliver nok at se til.
Spider-Man 3 (2007) I Spider-Man 3 er det endelig lykkedes Peter Parker (Tobey Maguire) at finde balancen mellem sin kærlighed til M.J. (Kirsten Dunst) og sine pligter som superhelt. Men fremtiden varsler ilde... Peters Spider-Man-kostume bliver pludselig kulsort og øger hans kræfter - og samtidig bliver Peters indre formørket. Når han er iført kostumet, er han hoven og selvsikker og begynder at forsømme dem, der står ham nærmest.
The Amazing Spider-Man (2012) Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel Ben og sin tante May. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors' laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.
The Amazing Spider-Man 2 (2014) Det er fedt at være Spider-Man. For Peter Parker findes der ikke noget, der slår at svinge sig rundt mellem skyskraberne, være en helt - og stadig have tid til Gwen. Men intet er gratis, for det er kun Spider-Man, der kan beskytte sine medborgere i New York fra de formidable forbrydergenier, der truer byen. Et dramatisk møde med Electro, sætter Peter op mod en frygtindgydende fjende, der er langt stærkere end ham selv. Og da også hans gamle ven Harry Osborn vender tilbage, går det op for Peter, hvad alle hans fjender har tilfælles - Oscorp.
Spider-Man: Homecoming (2016) Den unge Peter Parker forsøger at finde sig til rette i sin nye identitet som den spindelvævsslyngende superhelt Spider-Man. Efter de adrenalinpumpende oplevelser sammen med The Avengers, vender Peter tilbage til en relativ normal tilværelse i New York-bydelen Queens, hvor han bor sammen med sin tante May, men nu også under opmærksom overvågning af sin nye mentor, Tony Stark. Peter forsøger at finde tilbage til sine gamle rutiner, men forstyrres af sine egne store ambitioner om at blive til andet - og mere. Da han pludselig kommer på sporet af nogle forbrydere, der handler med højteknologiske våben og ikke mindst deres leder - den farlige og flyvende superskurk Vulture - er Spider-Man pludselig ude, hvor han ikke kan bunde. Snart er alt, hvad Peter Parker har mest kært, pludselig truet.
Spider-Man: Far From Home (2019) Peter Parker er vendt tilbage til gymnasiet i New York. Hans savn til Tony Stark er så stort, at han mest af alt har lyst til at lægge superheltegerningen i graven. Istedet lægger han sammen med kammeraten Ned en plan for at afsløre sine varme følelser for MJ. Det skal ske i den mest romantiske setting: på studietur i Europa. Men studieturen bliver ganske anderledes end forventet. Peter bliver opsøgt af Nick Fury. Han har brug for Spider-Man til at sætte en stopper for nogle bizarre angreb over hele verden. Da angrebene også rammer studieturen i Venedig, må Parker overgive sig. Spider-Man genoplives og må indgår samarbejde med SHIELD, Nick Fury og en mystisk helt ved navn Mysterio.
Spider-Man: Into the Spider-verse (2018) Dette er et hypermoderne bud på historien om edderkoppemanden - for hvad nu hvis der ikke kun er én af slagsen? Miles Morales er en helt almindelig teenager fra New York. Han er træt af skolen, kæmper lidt med vennerne og den ordinære tilværelse i det hele taget. Det er lige indtil, han en dag bliver bidt af en radioaktiv edderkop, der giver ham superkræfter. Miles Morales er nu den nye Spider-Man, hvilket ikke ligefrem gør hans liv nemmere. Det betyder for eksempel, at det er hans ansvar at bekæmpe superskurken Kingpin, der i et forsøg på at udslette vores virkelighed, får slået hul ind til andre dimensioner af universet. Nu får Miles hjælp fra både den afdankede Spider-Man, Peter Parker, men også fra ganske uventede, alternative versioner af Spider-Man i det såkaldte multi-verse. Spider-Man: Into the Spider-Verse har gået sin sejrsgang verden over og vandt blandt andet en Oscar for bedste animationsfilm.
Venom (2018) Journalisten Eddie Brock kommer på sporet af en skummel læge, der udfører dødbringende forsøg på mennesker. Det går hverken værre eller bedre, end at Brock selv bliver invaderet af den ondsindede, fremmede organisme i dr. Drakes laboratorium. Brock bliver splittet mellem sit eget jeg og den udenjordiske symbiot, Venom, der overtager hans krop og giver ham umenneskelige og ødelæggende kræfter. |
|