Beskrivelse:
Knap 5 timers samlet underholdning. Lavet i samarbejde med Dansk Industri. Industriens Historie består af titlerne: Bacon, brød og bajere, Når gløderne springer og Over alle grænser. Det er den fascinerende historie om erhvervslivets udvikling i Danmark. Fra landbrugssamfundet i 1870'erne og frem til det højteknologiske informationssamfund, hvor industrien er velfærdssamfundets motor. Industriens Historie 1: Oplev blandt andet Jyllands gyldne trekant - tekstilbranchens danske hjerte, se kapitlet om den danske øl eksport, eller se kakaoplanter fra Ghana blive til de velkendte chokoladefrøer samt mange andre spændende historier. Industriens Historie 2: Oplev blandt andet parcelhusenes tilblivelse i kapitlet om det danske boligbyggeri, industriens hårde betingelser under krigen, eller lad Triangel, Nimbus og Scania føre dig gennem bilens historie. Industriens Historie 3: Globaliserigen af dansk industri og danske produkter. Oplev blandt andet radio og TV gøre sit indtog i de danske hjem, medicinalindustriens historie, eller oplev industriens stigende indflydelse på det danske landbrug. |